bookmate game
da
Books
Wenche Thinnesen Vogtmann

Livets omstændigheder

«I Livets omstændigheder» beretter nitten hovedpersoner om en dag i deres liv. Det er et kort kig ind i det hverdagsagtige, kontrastfyldte, seksuelle, religiøse, sørgelige, men også håbefulde og smukke. Under alle omstændigheder er det historier, der kommer fra hjertet og henvender sig til hjertet. Novellernes stemmer fortæller deres historier ud fra en dyb indsigt i de stærke følelser og tanker, der altid opstår i livskriser.

Det er kun sjældent, der bliver sat ord på alt det svære, så lyt med, når de deler deres historier. Lad dig inspirere, forføre, underholde, smertes, glædes og forundres. Oplev tilværelsen udfolde sig med alle dens kontraster. Men undlad at afbryde dem. Tag blot med på rejsen og oplev det forunderlige i menneskets inderste tanker og handlinger.

Uddrag af bogen
Hele mit liv er jeg gledet ind og ud af smertelige tilstande i afmagt over dæmonerne i mit sjæleliv. I mørket kan alt ske. Jeg kan nemt fare vild i mit indre. Jeg er aldrig alene. Stemmerne er der nærmest konstant. Vi snakker sammen helt bogstaveligt. Engang ville de mig intet godt. Nu har jeg perioder, hvor jeg kan snakke dem til rette.

Diagnoser har jeg utallige af. Det afhænger af øjnene, der udreder, og modebegreberne på det pågældende tidspunkt. Jeg forholder mig aldrig til dem. De får ikke alle nuancerne af mig med. Det komplekse i mennesket lader sig ikke diagnosticere med utilstrækkelige definerede diagnoser. Forståelsen kræver langt mere end det, men at komme hele vejen rundt om et menneske kræver tid, og den har det ufuldstændige behandlingssystem ikke.

Om forfatteren
WENCHE THINNESEN VOGTMANN (f. 1972) er opvokset i Måløv ved København, men bor nu i Vejle. Hun er uddannet skibsfører i handelsflåden, uddannelses- og erhvervsvejleder samt coach i konflikthåndtering og mindfulness. Derudover har hun fulgt forfatterskole.dk´s online skrivekurser og siden sparret med forfatterskole.dk´s coach under tilblivelsen af denne novellesamling. Hun er også bestyrelsesmedlem i foreningen ”Barnets stemme” og presseansvarlig i en fodboldklub.
340 printed pages
Copyright owner
Forlaget Mellemgaard
Original publication
2015
Publication year
2015
Have you already read it? How did you like it?
👍👎

On the bookshelves

fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)