Robin svingede rumraketten skarpt til venstre for at undgå en særligt stor meteorsten. Hele raketten rystede. Han måtte virkelig bide tænderne sammen nu! I MeteorRegn havde han tre liv. Her havde han altså kun ét! Han rettede lynhurtigt op og drejede til højre, da en meteorsten strøg lige forbi vinduet. Den var så tæt på, at den strejfede ruden og lavede en ridse!
„Mere til højre, sveske! Nu!“ råbte Samrita med øjnene klistret til skærmen. Robin stolede blindt på hende og kastede styrepinden mod højre. Lige i tide!
„Godt arbejde, kaptajn Samrita! Bliv ved med det, så skal vi nok klare os igennem! Meteor-regnen er næsten overstået!“
Robin tørrede sved af panden og fortsatte med at undvige de flyvende stenklumper. Men efterhånden blev der færre og færre af dem.
„Robin! Nu er der næsten ikke flere meteorsten på skærmen!“ kaldte Samrita.
„Okay, det lyder godt! Måske er vi igennem?“
„Det ser sådan ud,“ sagde Samrita med et stort smil