Min mosters migræne

var som sådan ikke en værdifuld samtalepartner for danske handelsdelegationer, udenlandske diplomater o.s.v., idet jeg simpelthen ikke besad nogen nyttig kapital, der kunne omsættes i den udveksling af informationer (herunder sladder) og visitkort, som Store Mænd lever af at besidde. Jeg var ikke nogen »god kontakt«, som det var værd at spilde tid på, hvor sød og informeret jeg end forekom. Her var jeg ikke nogen, kun nogens. Det vil sige min mands kone.