Lad os finde et land hvor der ikke er noget hemmelighedskræmmeri, skat, hvor tingene foregår i fuld offentlighed. Dem er der masser af i Mellem- og Sydamerika. Intet holdes skjult, du ved hvem der er medlem af narkokartellerne, hvem der står i spidsen for de revolutionære grupper. Du sætter dig ind på en restaurant, og der kommer nogle venner forbi og præsenterer en fyr for dig som manden der styrer den illegale våbenhandel, en nydelig, velbarberet og velduftende herre med en hvid, stivet skjorte som han bærer uden på bukserne, tjenerne bukker og skraber, señor mig her og señor mig der, og kommandanten for Guardia Civil viser ham den største ærbødighed. I de lande er tingene ganske ligetil, det hele foregår i fuld offentlighed, politiet forventer at blive bestukket i overensstemmelse med reglerne, forfatningen foreskriver at regeringen og forbryderorganisationerne er to sider af samme sag, bankerne lever af at hvidvaske sorte penge, og