«Manden rokkede sin gyngehest
Med stemmen tyk af mennesker
Benene for lange og håret for sort
Stemmen tyk af mennesker og blod
Han rørte engang ved kvinde som kaldte
Rastløst lærte hun disse ord
Mennesker og mennesker og blod
Tilbage på gyngehesten følelsen
Følelsen af grænse i grus
Når vejen forsvinder»
Morti Vizki (1963–2004) var en dansk forfatter, digter og dramatiker, musik og komponist. Egentlig Morten Boeslund Poulsen. Han debuterede i 1984 med digtsamlingen “Digtsamling”, og udgav efterfølgende både digt- og novellesamlinger, radiospil, teaterstykker og romaner, en børnebog og to operaliberettoer. Han fik tilnavnet “Kroppens digter” for sin rå sanselighed og kropslige sprogbrug.
Morti Vizki modtog i 1986 Klaus Rifbjergs debutantpris for lyrik, Nordisk Radiospilpris i 1991 Marguerite Vibys Jubilæumslegat i 1994, Dansk Blindesamfunds Radiospilpris 1996 og 2000 og Kjeld Abell-prisen i 1997.
«Morti Vizki arbejder i dissonante fragmenter, hvor læseren selv må samle billedet af den kærlighedsødelagte person, som han også findes på forsiden af samlingen i elskerens positur af gammel vane, og så den løftede knytnæve, de blikende reflekser af metal i den sårbare armhule.” – Connie Bork, Politiken
«Dette tavse lys/ud af vinduet på en uforglemmelig frugt/ Der stadig summer og råber: / Borgere!” Det er ikke et billede, der kan oversættes eller forstås, det er poesi som skabelsen af ny suveræn og forunderlig skønhed” -Lars Bukdahl, Kristeligt Dagblad