Peter Seeberg har nærmet sig den fantastiske fortælling fra en anden kant, men med en lige så afgørende forankring i en livsforståelse. Han har kredset om det problem hvorledes livet får karakter af virkelighed, er kommet i retning af den opfattelse at det sker ved et bestemt vekselforhold mellem menneske og ting beskrevet nærmere i det foregående, og har ladet sig mærke med den fantastiske fortællings tendenser i takt med udviskningen af skellet mellem indre og ydre i den tilgrundliggende opfattelse.