Vi skal kunne holde ud at være sammen. Både i dag og på langt sigt — lokalt, globalt, i vores hverdagsliv og i vores naboskaber. Derfor skal vi tage social bæredygtighed alvorligt, så vi undgår social forarmelse og en øget instrumentalisering og økonomisering.
Begrebet social bæredygtighed er endnu relativt uafklaret og difust. Det skyldes til dels, at man har fundet det nemmere at definere bæredygtighed ud fra en økonomisk og økologisk ramme. Det vil forskerne i Social bæredygtighed imidlertid lave om på.
I Social bæredygtighed analyserer de begrebet tværfagligt gennem fagdiscipliner såsom socialt entreprenørskab, arbejdslivsstudier, teknologistudier, offentlig administration og ledelse, organisationsstudier, politisk økonomi, læringsteori, sociologi og politisk filosofi. Det giver stor spændvidde og gør det muligt at kvalificere og nuancere debatten om social bæredygtighed.
Bogens forfattere giver også en række konkrete bud på, hvordan social bæredygtighed skal forstås både begrebsligt, normativt og i praksis, ligesom de diskuterer, hvad der ikke er social bæredygtighed.
Forfatterne er Katia Dupret, Luise Li Langergaard, Jo Krøjer, Susanne Ekman, Peter Hagedorn-Rasmussen, Christine Revsbech Jensen, Jonas Egmose, Linda Lundgaard Andersen og Lars Hulgård. De er alle tilknyttet Forskningsgruppen Organisering, Etik og Bæredygtighed/OrgESS på Roskilde Universitet.