«Jeg passede ikke på ryggen. Det er ligesom, hvis man fletter og ikke passer på tjavserne forneden, så fletter de sig selv i den anden ende, og så står man dér. Jeg havde trævlet alting op i tråde og flettede dem sammen igen i en tynd, stram stråle og så pludselig ingenting. Vi skulle være lykkelige, og vi skulle være berømte». To forskere mødes i København i 1800-tallet, og bogen følger parallelt deres forskning på godt og ondt. Den ene er den strukturerede, dansk-islandske Finn Magnusen, der har specialiseret sig i oldtiden. Den anden er den hvileløse botaniker Martin Arendt fra Holsten.