“Adam Homo” er en versroman i tre dele fra midten af det 19. århundrede. Et dansk litterært et modstykke til Aladdin-skikkelsen. Også beslægtet med Byrons “Don Juan” og ligeledes skrevet i ottaver, en versform, der udnyttes til både vittig pointering og moralsk-satirisk ræsonnement. Hovedpersonen Adam Homo er kompromisets og de udvendige ambitioners mand, der svigter i alle menneskelige relationer og kun frelses af Almas kærlighed i et himmelsk efterspil.
Frederik Paludan-Müller, 1809–1876, dansk forfatter, der opnåede status som en af nationens store digtere, men mest huskes for versromanen “Adam Homo” (1842–49). Sit fortælle— og handlingsstof hentede han overvejende i græsk mytologi og Det Gamle Testamente. Og både fortælleform og indhold kunne virke gammeldags for samtidens læsende publikum, hvor Det Moderne Gennembrud straks overtog prosakunsten, hvilket kan forklare, hvorfor han “kun” huskes for “Adam Homo”. Han var desuden idealist og åndsdyrker og en af dansk romantiks sidste forfattere.