I det selvbiografiske værk «Blæsten og regnen» beretter Thomas Burke om en fattig og forældreløs opvækst i Londons East End. Burke fortæller også om forhutlede ungdomsår blandt eksotiske mystikere i kvarterets kinesiske subkultur. Værkets sandhedsværdi er siden udgivelsen blevet betvivlet, for Burke voksede faktisk ikke selv op i det kvarter, han fortæller om. Men «Blæsten og regnen» giver alligevel et interessant indblik i London omkring år 1900 og i de vilkår, indvandrere fra Østen var underlagt i den europæiske storby.
Den britiske forfatter Thomas Burke (1886–1945) levede i London hele sit liv og søgte som forfatter at fange byens flygtige energi. Det var særligt kinakvarteret i East End, det såkaldte Limehouse-distrikt, der fortryllede Burke og inspirerede ham til at fortælle. Hans bøger beretter om elendigheden i underklassen, om fattigdom, krig, mord, perversion og lyssky forretninger, men også om vrangsidens eksotiske og magiske skær. Der findes en dunkel poesi under røde lanterner, i de beskidte gyder, kulørt silke, opiumrus og forbudt begær, som Burke havde et særligt blik for og mesterligt omsatte til litteratur — digtsamlinger, essays, romaner og noveller.