„Lad os haabe, at Middagen vil gøre dem fredsommeligt stemt, ellers risikerer vi maaske en lille privat Fortsættelse af Krigen, og saa gaar det ud over Møblerne.“ — Lidt efter drejede Svingdøren atter rundt og aabenbarede en Herre med et svært, hvidt Halstørklæde trukket næsten helt op for Ansigtet og en blød, sort Hat, som sad saa langt nede over Ørerne, at det eneste, Direktøren vilde have været i Stand til at sværge paa at have set af Herrens Ansigt, var et Par dybtsiddende, staalblaa Øjne, som syntes at se lige lukt igennem ham.