”Jeg har skrevet denne bog i den hensigt at bestyrke gyldigheden af en humanistisk etik, at vise, at vor viden om menneskets natur ikke fører til etisk relativisme, men tværtimod til den overbevisning, at normerne for moralsk adfærd kan findes i menneskets egen natur; at moralske normer grunder sig på menneskets medfødte egenskaber, og at det fører til åndelig og sjælelig splittelse at krænke dem. Jeg skal søge at vise, at karakterstrukturen hos den modne og enhedsprægede personlighed, den skabende karakter, er kilden til og grundlaget for ’dyd’, og at ’last’ til syvende og sidst viser sig at være ligegyldig for ens eget selv og lemlæstelse af jeg’et. Hverken selvudslettelse eller selviskhed, men selvagtelse, ikke fornægtelsen af individet, men bekræftelsen af det sande, menneskelige jeg, er den humanistiske etiks højeste værdi. Hvis mennesket skal tro på værdier, må det kende sig selv og sin naturs muligheder for godhed og skabende virksomhed.” (Fra bogens forord)
Sjælsharmoni og moral udkom første gang på dansk i 1950 og i anden udgave i 1965. Andenudgaven genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.
