Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe

På den måde er det at skrive en roman lidt det samme som at løbe et maraton.

Man sætter sig et mål og holder ud, sætter sig et mål og holder ud.

dre og sikkert have skrevet endnu en roman. En for en vil jeg løse de opgaver, der melder sig, og gøre det, så godt jeg kan. Jeg vil koncentrere mig om at tage det ene lange skridt fremad efter det andet, men samtidig vil jeg også prøve at se så langt frem som muligt, for jeg er trods alt langdistanceløber.
Præstationer, prestige og optræden, og hvilken værdi folk nu tillægger det, er, når alt kommer til alt, kun noget sekundært. For en løber gælder det først og fremmest om at nå de mål, man sætter for sig selv, og om at gøre det på egne ben. Man vil gerne stå tilbage med en fornemmelse af, at man har givet alt, hvad man havde i sig, og at man har udholdt det, der skulle udholdes. Det gælder om at lære noget konkret af både fejltagelser og gode oplevelser (lige meget hvor små de måtte være), for til sidst, som tiden og årene går, og det ene løb følger det andet, at kunne nå hen et sted, hvor man er tilfreds. Eller i hvert fald hen i nærheden af sådan et sted (det er nok den bedste måde at udtrykke det på).