Solstrejf

Jensen klapper fru Jensen i hendes kødfulde bagdel med velourpiske købt online, siger Signe rystende på hovedet og med en vis afsky i stemmen.
– Det har intet med SM at gøre, men det strømmer til med nye medlemmer til SMil og de private klubber. Hr. og fru Danmark får sig noget af et chok, når de stifter bekendtskab med den virkelige SM-verden.
Kristian nikker genkendende. Det var jo nogenlunde sådan, at hans sexliv med Elisa havde udviklet sig. De havde dog aldrig opsøgt SM-miljøet eller for den sags skyld handlet ind i diverse sexshops på nettet. De havde blot anvendt de forhåndenværende redskaber – nylonstrømper, grydeskeer, bælter og tøjklemmer. Nu, hvor Kristian tænker

han ikke forstår, og hun er selvfølgelig i sin gode ret til at dyrke sin seksualitet, selvom Kristian stadig ikke forstår hendes sorte univers.

– Men det gjorde jeg! Mens du morede dig med din homoseksuelle sminkedåse, fik jeg faktisk brugbar information ud af Bodil i baren, snerrer Kristian vredt og kort for hovedet.

De er nået frem til den olivengrønne Jaguar, og Kristian kæmper for at ramme dørens nøglehul med den genstridige nøgle. Han mærker pludselig Signes varme hånd på sin.

– Den der er du vist ikke i stand til at køre i. Kom, lad os finde en taxi og tage hjem til mig. Så kan du fortælle, hvad Bodil fortalte dig, siger hun blidt til ham.

Kristian overvejer forslaget et øjeblik. Hun har jo ret, han er ikke i stand til at køre bil i den tilstand. Han har mest lyst til at lægge sig på det kiksefarvede læder på bagsædet og sove rusen ud. Men han besinder sig og protesterer ikke, da Signe stikker sin spinkle arm under hans og prajer en hyrevogn. De sætter sig ind på bagsædet og kører i stilhed den korte tur til Signes lejlighed i Nordvest. Signe hviler sit hoved på hans skulder. Hun dufter af sved, parfume og stearin. Kristian betaler chaufføren, der sender ham et indforstået smil. De får kæmpet sig op ad trappen til Signes kvistlejlighed. En bunke sko ligger uorganiseret i den rodede entré. Signe læner sig småberuset op ad en større mængde sportstøj, der hænger på en krog bag døren.

– Kys mig dit fæ, siger hun kælent.

– Du slår mig jo bare. Eller piner mig med et eller andet fra den der, svarer Kristian vrissent og peger på den sorte taske, der åbenbart er fyldt med udstyr.

– Kristian. Jeg er også en helt almindelig kvinde med helt almindelige, feminine behov. Og lige nu er mit behov dig. Ingen slag, ingen tortur, ingen ydmygelser. Bare dig, siger hun stille.

Kristian læner sig frem og kysser hende forsigtigt. Signe tager imod hans kys, som hun gengælder grådigt, mens hun krænger hans habitjakke og skjorte af. Kristian trækker den stramme nederdel op over hendes smalle hofter. Hun har ingen trusser på. Et trimmet og fugtigt venusbjerg møder hans søgende fingre. Signe