«Det ligefrem sugede i vore maver. Det var en besynderlig og ubehagelig fornemmelse: som om at saften fra legemets muskler flygtede bort og fordampede, som om musklerne mistede deres evne til at strække og bøje sig. En følelse af stikkende tørhed pinte munden og halsen, hovedet værkede, og foran øjnene jog sorte pletter, som antog form af dampende stykker kød eller store brød. Hukommelsen forsynede disse ’billeder fra bedre dage’ med de dertil hørende dufte, og da var det, som om en kniv blev drejet rundt i maven på en.»
På de endeløse russiske sletter vandrer tre skrupsultne udstødte mænd rundt på jagt efter mad. Fattigdommen og sulten på bunden af det russiske samfund i tsartidens sidste år gennemsyrer deres desperate vandring, ligesom social og åndelig nød går igen i alle novellerne i Maksim Gorkijs samling af «Mørke billeder». Denne oversættelse udkom første gang i 1902.
Maksim Gorkij (1868–1936) var en russisk-sovjetisk forfatter, der i de første år efter Sovjetunionens grundlæggelse blev set som landets største forfatter og forbillede inden for den socialrealistisk genre. Gorkij er kendt for sine romantiseringer af fattigfolk og andre på bunden af samfundet og skrev både romaner, noveller, journalistisk reportage, skuespil og digte.
