Hold så op, Zooey! Hold op!« sagde Franny hulkende.
»Det skal jeg nok om et øjeblik, lige om et øjeblik. Hvorfor har du egentlig det sammenbrud? Altså, hvis du er i stand til at gå ind i kollapset med alt, hvad du har, hvorfor kan du så ikke bruge samme energi på at holde dig travl og glad? OK, nu er jeg urimelig. Jeg er meget urimelig lige nu. Men du godeste, hvor du dog udfordrer den smule tålmodighed, jeg er født med! Du kaster et blik rundt på dit college, på verden, på politikerne og en enkelt sommersæson i et amatørteater, og du lytter lidt til, hvad en bunke åndsbollede collegestuderende samtaler om, og så beslutter du, at alt bare er ego, ego, ego, og at det eneste intelligente, en pige kan gøre, er at kronrage sig og ligge at flyde og sige Jesusbønnen og bede til Gud om en eller anden lille spirituel oplevelse, der kan gøre hende frisk og lykkelig igen.«