Også af Rasmus Halling Nielsen er et langdigt, hvor angsten og kærligheden består af samme ord i et sprog, hvis nærvær først og fremmest henter sit liv omkring områder af død.
Digtet opnår gennem repetitionsmønstre en særlig musikalitet, en form for sampling eller fugakarakter, som giver teksten et meditativt præg. Tematikkerne løsrives, samples, skaber sammenstød. De enkelte sætninger står kraftfuldt fra start, får større gennemslagskraft i gentagelsen, for senere nærmest at opløse sig i lydlighed.
Pressen skriver:
»Smerteligt smuk, enkel, menneskelig og umenneskelig på samme tid.«
— Tue Andersen Nexø, Information
»Virkningsfuld poesi.«
**** — Nicklas Freisleben Lund, Jyllands-Posten
»At læse 'Også' er under alle omstændigheder som at høre noget […] i såkaldt surroundsound, det er som at høre et kor, et flerstemmigt værk, en hel symfoni.«
***** — Mikkel Krause Franzen, Politiken