Iqbal Farooq på Bornholm

rev mig ind på kontoret og smækkede døren efter mig, før jeg nåede at svare. Jeg hørte lige Felix råbe, at vi ses om en time eller noget i den retning

døren efter mig, før jeg nåede at svare. Jeg hørte lige Felix råbe, at vi ses om en time eller noget i den retning.
– Øh

smækkede døren efter mig, før jeg nåede at svare. Jeg hørte lige Felix råbe, at vi ses om en time eller noget i den retning

og smækkede døren efter mig, før jeg nåede at svare. Jeg hørte lige Felix råbe, at vi ses om en time eller noget i den retning.
– Øh, hej igen, Jeanette, sagde jeg og kiggede rundt. Kontoret lignede næsten

nåede at svare. Jeg hørte lige Felix råbe, at vi ses om en time eller noget i den retning.
– Øh, hej igen, Jeanette

desværre lidt af en uhyggelig fyr. Det er altså ret trist, at politikerne har solgt

undertrykkende at gå med sko, ik’?
Christian viste mig sine fødder, som var godt beskidte.
– Jamen, indianerne gik da med sko, Christian, og de var vist ikke hvide.
– Nej, Iqbal, det er slet ikke fjong, det der du siger, og jeg siger fra, gør jeg. Indianerne havde de der magasiner på, og indianerne var naturens børn, ganske som jeg. Det er altså noget helt andet, du.
– Jamen …
Vores grønthandler Baba Ganus var kommet ud og stirrede på Christian. Han havde, ligesom mig og mange andre i Blågårdsgade, meget svært ved at forstå Christians hippietrip.
– Hej, Iqbal, og skal du have lidt Coca-Cola, direkte import fra Tyskland? Du får dem billigt, min ven, you know – the real stuff, mand.
– Nixen, ikke i dag, Baba. Jeg har det sgu for nederen til cola, mand. Vores skole er blevet solgt.
– Hmm, hva’ så med dig, Christiania? Skal du købe cola for første gang

skrev videre på tavlen

skulle følge onkels plan om at skaffe nogle cykler og sælge dem igen, så havde vi travlt. Det krævede nok, at vi fandt 100.000 cykler og fik solgt dem igen inden for nogle timer.

Det var kun Tariq, der var hjemme. Han sad som sædvanlig og læste. Enten læste han lektier, eller også sad han og læste om astronomi eller om fly.

– Har du set onkel i dag? spurgte jeg, da jeg trådte ind i stuen.

– Ja, han har lige været forbi. Han spurgte faktisk også efter dig. Han sagde, at han ville komme igen om lidt. Han virkede mærkelig og var faktisk fuldstændig hvid hovedet. Ligesom dig i går aftes. Er der sket noget, brormand, eller fejler I bare det samme?

– Tja, man kan vist godt sige, at der er sket noget. Vi skylder, eller onkel skylder 10 mil til en flok somaliske pirater, og pengene skal falde her til aften.

en skaldet mand. Faktisk var han så skaldet, at han lignede en kæmpe diller