Smuk familiesaga og kærlighedsroman med konflikten på Sri Lanka som baggrundstæppe og en universel fortælling om en borgerkrigs voldsomme konsekvenser for almindelige menneskers liv.
Da borgerkrigen i 1983 bryder ud på Sri Lanka, vælger den singalesiske familie Rajasinghe at forlade deres fine villa i hovedstaden Colombo og flygte til USA. Men selv om familiens to piger, Yasodhara og Lanka, hurtigt falder til, står minderne om deres barndomsø og deres tamilske barndomsven Shiva stærkt, og som voksne drages de tilbage mod øen.
Et andet sted på øen vokser den tamilske pige Saraswathi op i en lille landsby, hvor hende og hendes familie kæmper for at opretholde en dagligdag i det borgerkrigshærgede land og for at holde fast i håbet om, at der venter den dygtige og flittige Saraswathi en bedre fremtid.
De tusind spejles ø er historien om, hvordan disse tre pigers skæbner på tragisk vis væves sammen, men er også en smuk og tankevækkende kærlighedserklæring til den frodige ø.
Pressen skriver:
»Det er længslen, der er central hos Munaweera. Og den skildrer hun på en gang rørende og kraftfuldt. Det gælder også længslerne hos dem, der bliver tilbage på øen, som de kvinder, hvis krops behagelige blødhed tæres bort af nådesløs sol, ægteskabelig utilfredshed og af børn, der vokser op og bliver til noget helt andet, end det man havde planlagt.«
– Louise Windfeld-Høeberg, Weekendavisen
»’De tusind spejles ø’ er et på én gang nænsomt og blodigt portræt af, hvordan ganske almindelige familier lever i en permanent krigstilstand i en borgerkrig uden vindere, men med masser af tabere.«
– Gunhild Korsgaard, Helsingør Dagblad