Siden var der kommet mere spræl i ham – han havde været med til at danne en litteraturklub, hvor man læste moderne værker, ikke mindst de nye amerikanske, som de ikke blev præsenteret for i det antikverede pensum, uforandret siden mellemkrigstiden, og han havde tilsyneladende fået sig et par venner, herunder den litteraturinteresserede spirrevip Knud Madsen, som han ofte spadserede rundt med i frikvarteret, og som kunne melde, at Den Tavse Dansker var ret flink, når man lærte ham at kende.