pointe er, at hvis vi voksne trænger til at få sengen for os selv, skal vi turde sige det. Vi kan ikke undgå, at barnet oplever vores grænse som en afvisning. Og det er helt o.k., når det alene er en afvisning af barnets lyst – her til at sove i mors og fars seng. Det, vi til gengæld skal undgå, er at afvise barnets følelser. For at blive gjort forkert på grund af sin uenighed er langt mere belastende end bare at blive bestemt over