udviklede han en læringsstil, som var anderledes end kammeraternes. Når de skulle til eksamen, læste kammeraterne det, som var pensum. Anders Ericsson læste ud over pensum. „Hvis pensum bestod af én bog, fandt jeg en ekstra at læse,“ fortæller Anders Ericsson. „Jeg tænkte, at det var at springe over, hvor gærdet var lavest, at nøjes med at læse pensum. Jeg tænkte, at hvis det var værd at lære, så var det værd at lære, så godt man kunne.“