Zinnober er en afskyelig lille mandsling, som takket være en fes fortryllelse fremstår skøn og vittig i de fleste menneskers øjne. Faktisk har han den heldige evne, at hver gang nogen udfører en fin og prisværdig handling i hans nærvær, får han automatisk æren for den. Hvis han derimod selv gør noget uanstændigt eller grusomt, er det altid hans offer, der bliver tildelt skylden.
Skønt Zinnober stiger i graderne hos det finere selskab og lader til at være godt på vej til både rigdom og ægteskab med en underskøn pige, så har han dog én svaghed. Kunstneriske sjæle ser ham som den, han egentlig er, og den unge digter Balthazar har ikke tænkt sig at lade ham slippe af sted med sin skarnsstreger.
Den tyske forfatter E.T.A. Hoffmann (1776–1822) var — med sin forkærlighed for skrækscenarier, slægtsforbandelse, makabre forbrydelser og lignende — hovedskikkelsen i den “sorte” romantiske digtning. Til forskel fra de øvrige romantikeres enhedstænkning havde Hoffmann en dualistisk livsanskuelse, hvor kun åndens verden er virkelig, mens den materielle verden er grotesk og uvirkelig. Hoffmann fik stor indflydelse på europæisk litteratur, og forfattere som bl.a. H.C. Andersen, Fjodor Dostojevskij og Charles Dickens har fundet inspiration i hans digtning.