Den første vinter havde de haft huset fuldt om aftenen og i weekenden, de havde gået ture, i det uendelige, iført åndbare jakker, langs Elben, i frugtplantagerne, de havde spist Evas sensationelle æblekage, siddet i timevis ved den knitrende brændeovn, mens regnen brusede mod vinduesruderne, simpelthen vidunderligt. De havde talt henført om stilheden, om de maleriske huse, om det idylliske flodlandskab. De havde talt om at skrive bøger, om det afsminkede liv, fantaseret om at stå af ræset, om små økocaféer under stråtaget, hvor omsætningen ville være sikker, om ånden i disse gamle bondehuse.