Bidevind og blåhvaler

Jeg har et forsigtigt forslag til u-landshjælp. Byg kollegier over hele landet, eller lad dem bo privat eller i kollektiver, til 2000- 10000 unge fra hele verden. Lad dem komme op til os i nogle år for at få en fuldstændig gratis uddannelse i, hvordan vores verden er bygget op. Lad dem studere vandvæsen, mejeribrug, teknik og alt muligt andet. Lad dem rejse hjem igen, og måske kan de så, inden for deres egne rammer, bruge lidt af det de så og lærte. Derudover skal vi købe deres råstoffer til en ordentlig pris. Det vil betyde, at danskerne bliver fattigere og i sidste ende, at vi begynder at rykke hinanden nærmere på alle planer, og det tager vi ikke skade af. Det kan endda være, at vi alle sammen får en bedre nattesøvn, for jeg tror ikke, at jeg er den eneste, der har dårlig samvittighed. Jeg vil selv godt rejse ud og hente dem og lære dem navigation på vejen.

Nogle venner kalder mig en humørtyran, siger, at det humør jeg er i, er alt dominerende om bord, og måske har de ret, fordi jeg hellere vil have et forhold til både børn og voksne, der er meningsfyldt end slet ikke at have noget. Det vil sige, jeg vil hellere være lidt på kant med folk, end jeg vil have et ligegyldigt samvær med dem. At have et godt forhold til alle mennesker er jo at foretrække, det kan bare ikke lade sig gøre, for livet har lært mig, at man ikke kan være enig med alle mennesker. Nogle er man enige med, og nogle er man uenige med, og på den måde brydes meningerne og livet, og de forskellige