AEROFARTØJET FORETAGER EN hurtig spirallignende nedstigning og lander på en bred vej i udkanten af Distrikt 8. Dørene bliver åbnet næsten med det samme, stigen hejst ned, og vi bliver spyttet ud på asfalten. Lige så snart den sidste person træder ned fra stigen, bliver alt udstyret trukket op igen. Så hæver fartøjet sig og forsvinder. Jeg står tilbage