Peter Tutein oplevede mere end de fleste, og han var oven i købet fantastisk god til at fortælle om det. Hans erindringer er en kavalkade af eventyrlige beretninger fra alverdens lande. Det er både lystigt, alvorligt, spændende og dybt gribende, når han giver os indblik i sine mange rejser og vekslende beskæftigelser. Han har været pelsjæger i Grønland, rejsejournalist i Amerika og forfatter i København. Han har fanget sæler i Hvidehavet, er forlist i isen ud for Grønland, og har været gift fire gange — forelsket adskilligt flere. «Grøn ungdom hele livet» er en herlig skildring af en begærlig mands enestående tilværelse.
Peter Tutein (1902–1949) var en dansk forfatter, der tilbragte længere perioder af sit liv som rejsende i blandt andet Sydamerika, USA, Canada og Grønland. Mange af hans bøger bygger på erfaringer fra disse rejser og fra arbejdet som jæger og fangstmand i polarområder. Han kendes især for debutromanen «Fangstmænd», der blev en stor succes og er oversat til flere sprog.