Jeg lunter lidt langsommere rundt i parken for at tænke over, hvad det er, der generer mig mest ved hendes mail. Det er ikke hendes angst, men mere, at hun er skrækslagen for dybden af de følelser, hun nærer for mig.
Hvad betyder det?
Den fremmede følelse stiger i mit bryst, idet lungerne higer efter luft. Det gør mig bange. Gør mig så bange, at jeg presser mig selv endnu mere. Så jeg ikke mærker andet end smerten i mine overanstrengte ben og i brystet, og koldsveden, der triller ned ad min ryg.
Stop. Lad det ligge, Grey.
Bevar kontrollen.
Da jeg kommer tilbage til lejligheden, hopper jeg ind under bruseren, barberer mig og tager tøj på. Gail står i køkkenet, da jeg går mod kontoret.
»Godmorgen, mr. Grey. Kaffe?«
»Ja, tak,« siger jeg, men jeg stopper ikke op.
Jeg har en mission.