den vilde verden uden at udnytte den. Aldrig at tage uden at give. Det var en vildhekselov som Lamia helt sikkert aldrig havde forstået.
Jeg skævede til Kahla. Hun havde allerede begravet prinsessedragten under adskillige farvestrålende uldne lag og havde pakket endnu mere rejsetøj ned i en rygsæk. Nu stod hun sådan lidt for sig selv og så op mod det tomme hus, og hun lignede i dén grad én der havde brug for et knus – også selv