Mugge og vejfesten

Og hey, for øvrigt, Femlingerne fortsatte med at leve af JuicyBoost.

SKATTEMUS ER DET VÆRSTE, DU KAN KALDE EN MAND

”Far, vi skal begynde at arrangere årets vejfest,” sagde Mugge, mens han hoppede og ned af ren begejstring.

barn. Hun glædede sig til at være en

følgende: pandekager, pandekager med syltetøj, pandekager med Nutella, pandekager med is, pandekager med Nutella, is og syltetøj. Hvis det havde været en top syv-liste, havde de næste to pladser været: pandekager med sukker og pandekager med brun sovs. Det sidste lyder måske ulækkert, men det siger noget om, hvor vild Mugge er med pandekager. Selvom han aldrig havde prøvet det, så var han temmelig sikker på, at han godt kunne spise pandekager med rosenkål, selvom han havde hørt, at rosenkål var bevis for, at djævlen eksisterer. Men altså: PANDEKAGER!

Skovlykke havde haft en dejligt effektiv dag på kontoret. Hun havde haft otte møder, ringet til 64 mennesker, underskrevet 80 dokumenter, fusioneret to banker, solgt et IT-selskab, forhandlet købet af en fiskemelsfabrik og samtidig haft overskud til en ærlig og personlig snak med en bekymret ansat, der havde fået lavt selvværd, fordi hver gang han skulle fotokopiere noget, kom han til at vende papiret på den forkerte led, og nu var han ved at gå ned med stress. Britta havde været nødt til at berolige ham og lovede at sende ham på et tredages seminar i fotokopiering.
Det havde været en travl, men tilfredsstillende dag i konsulentfirmaet, og man havde fejret succesen ved, at alle firmaets 300 medarbejdere delte en pose dadler. Nu sad hun i bilen og lyttede til Marie Key og sang med uden helt at kunne teksten. Hun skruede bare helt op for musikken og sad og smådansede lidt.
Musikken var så høj, at Britta slet ikke bemærkede lydene af alle dem, der hamrede og bankede og byggede, da hun drejede ned ad Düsseldorf Allé. Hun så intet, før hun var kommet ret langt ned ad vejen. Til sidst blev hun nødt til at standse bilen brat, fordi der midt på vejbanen stod en kæmpemæssig rose midt på Düsseldorf Allé. Det var alligevel

I hvert fald behøvede de ikke snakke mere om de ønsker og bunker, og der var heller ingen, der sagde noget.

”Miav,” sagde katten, hvilket på mere forståeligt menneskesprog kan oversættes til ”Whatever”.

Deres forældre havde været kloge nok til at gemme et par paller i kælderen, så de aldrig ville løbe tør.