stor smaragdbroche. I ørerne og om halsen hang der også smaragder. De funklede, da hun kiggede sig i spejlet, og det mindede hende om det funklende smil, som hun havde været så heldig at se i Max’ øjne en gang imellem, når han kiggede på hende. Men ikke længere. Ellen undertrykte et suk og trak sine lange handsker på. Så fremtvang hun et smil og gik nedenunder.
Ellen