Tissemyrens bid

10
Styrkeprøve
»Goddag. Kan jeg købe en træningstime?«
Manden bag skranken kiggede op fra sit fitness-blad. Rynkede så panden og sænkede blikket, indtil han fik øje på toppen af mit hoved, der kun ragede halvt op over den høje skranke. »Undskyld, hvad sagde du?«
Jeg rømmede mig og stillede mig på tæer. »Jeg spurgte, om jeg kan købe en træningstime. Jeg vil gerne ind og prøve nogle af vægtene.«
Manden stirrede på mig, som om jeg var et rumvæsen. »Prøver du at være sjov?«
Jeg rystede alvorligt på hovedet. Nej, jeg prøvede bestemt ikke at være sjov. I går havde jeg undersøgt min klatreevne. I dag gjaldt det mine muskler. Myrebidet havde på en eller anden måde gjort mig stærkere, hvilket havde vist sig i idrætstimen i går. Nu ville jeg prøve at finde ud af hvor meget. Og hvor kunne man gøre det bedre end i et motionscenter?
Manden rejste sig fra stolen, lænede sig ud over skranken og kiggede op og ned ad mig. Jeg havde klædt om hjemmefra, og en tør, gryntende lyd, der måske var en latter, undslap ham. »Hvor gammel er du?«
»Tolv.«
»Ja, du kunne nu godt trænge til det,« sagde han og sank tilbage i stolen. »Men man skal være mindst 15, før man begynder at løfte vægte. Dine knogler kan ikke klare det endnu.«
I nat faldt jeg fra toppen af kirketårnet ned på den bare jord og brækkede ikke så meget som en lillefinger, tænkte jeg. Jeg tror, du ville blive forbavset over, hvad mine knogler kan klare.
»Kom tilbage om nogle år, knægt.« Manden viftede med hånden, som var jeg et irriterende insekt, og vendte tilbage sit blad.
»Bare en prøvetime,« forsøgte jeg. »Jeg lover, at jeg nok skal passe på.«
»Er du døv, knægt? Jeg sagde nej. Pil så af med dig.«
»Hvad sker der, Sonny? Problemer med kunderne?« spurgte en stemme bag mig. Jeg vendte mig om og så, at vi havde fået selskab af to sække muskler.

Det var nemmere på den måde, for hun ville aldrig tro mig, hvis jeg fortalte hende det.

Det var nemmere på den måde, for hun ville aldrig tro mig, hvis jeg fortalte hende det.