Ufrivillig natlig vandladning er en lidelse omgivet af mange myter og med tilsvarende mange forskellige behandlingsforsøg i tidens løb. De fleste af teorierne om natlig vandladning har desværre givet børnene problemer. Meget udbredt har det været at betegne det som en nervøs lidelse. Spørgsmålet er nok nærmere, om det mon ikke var den måde, problemet blev tacklet på, der gjorde børnene nervøse?
I dag hersker der bred enighed om, at de fleste børn med ufrivillig natlig vandladning ikke producerer tilstrækkeligt af hormonet minirin, som sørger for at reducere urinproduktionen, når vi sover.
Der findes forskellige behandlinger mod ufrivillig vandladning om natten. Disse behandlinger bør aldrig startes før 7-års-alderen, fordi det kræver en vis modenhed af barnet. Behandlingen kan nemlig ikke gennemføres uden barnets aktive medvirken. Barnet skal også selv have et ønske om at ændre på tilstanden. I øvrigt forsvinder lidelsen ofte af sig selv inden 7-års-alderen.
Man bør altid henvende sig til praktiserende læge, der så henviser til,