Til alt held var vi i gang med at synge det jugoslaviske vindernummer fra melodigrandprixet i 1989, da en stangstiv serbisk soldat pludselig dukkede op foran os i fuld krigsmundering og spurgte, om han måtte være med, og om vi havde noget sprut. Han troede tydeligvis, vi var landsmænd, eftersom vi sad oven på en serbisk tank og skrålede en jugoslavisk sang. Efter den første slurk gik det imidlertid op for ham, at vi tilhørte fjenden, da han i det samme fik øje på det kroatiske emblem på vores uniformer. Der opstod et øjebliks anspændt tavshed, mens han stirrede på den røde og hvide dims. Vi kiggede på hans gevær. Vores egne lå på jorden nedenfor, tømt for ammunition. Så reddede Andro festen ved at genoptage sangen, og serberen stemte i, hvorefter vi alle tre skrålede som et kor af baggårdskatte: Rock me baby! Nije vazno šta je. Rock me baby! Samo neka traje. Det var formodentlig det største øjeblik i det europæiske melodigrandprix’ historie.
Eurovisionen reddede mit liv.