de

1
Senere går hun over markerne med et blomkålshoved. Farvel til de kinasko. Alle veje fører til veje. Hun fortsætter ud på Vestergade, forbi de forhaveløse h

sidder på centerbodegaen med to kopper te, ferien begynder for en time siden.

Hun er udpræget tilfreds med sine hænder. Sengetæppet valker, hun glatter det, hun er faktisk kun enogfyrre. Hun kan iføre sig en hvilken som helst type hæl.

øjeblik. ­Hendes mor studerer en flok små huller i bordpladen, de er fra en passer.
– De er fra en passer, siger hun.
– Nååh, siger hendes mor.
– Hvilket? siger den blinde kvinde.
– I bordpladen, siger hendes mand.

På Poppelvej har de en skænk med spejl og barskab. De sætter en flaske gløgg derind. De bruger spejlet til at frisere sig ved, hvis det andet spejl er optaget. Det siger dem ikke så meget at bo i parcelhus, dørene er af pap. Hun vil lukke en med hælen, og hælen går igennem. Hendes mor vasker fødder i håndvasken, og håndvasken falder ned. Hun griber den på halvvejen, det er en anstrengende manøvre, også på grund af foden. Ejeren mener, det er bedre, de flytter igen. Nu skal huset lejes ud til en enkemand, han kommer og beser det. Hendes mor koger torskerogn aftenen forinden. Men så har han en julestjerne med, og hans jakke er alt for stor. Desuden tror han først, der er et ekstra værelse bag skænken på grund af spejlet. De lader, som om de ikke opfatter fejltagelsen, heller ikke, da den går op for ham. Hendes mor gelejder ham ind i soveværelset, demonstrerer rullegardinet. Han taler om sengen, som om den også følger med lejemålet, han lægger sig i den. De skynder sig ud, ser først på hinanden, da han stiger ind i sin bil igen, eller måske da han smækker bildøren.

Der er hele tre ulæste ugeaviser

e vil sidde i stuen, men stuen lugter kraftigt af røg, fordi Tove forsøger at tænde op i pejsen tidligere.

I ganske kort tid bor de i et halvt hus i nærheden af Lundegårde, brostenene ødelægger deres fodtøj. Hendes mor vakler ud til vejen hver morgen.

e er gule og røde. De forveksler visne

De henter resten af æblevinen, men den er varm