Sommetider udnytter reklamefirmaerne vores skræk for vores »eget værste jeg« ved at aktivere nogle usikkerhedsfølelser, vi ikke engang vidste, vi havde – for eksempel i forbindelse med udseendet af vores armhuler. Det var lige præcis det, Doves reklamekampagne »Go Sleeveless« gjorde for nylig; ved at hævde, at deres nye, særligt fugtgivende formel vil gøre vores armhuler »ikke alene lugtfri, men også pænere«, plantede Dove en frygt i vores underbevidsthed for, at vores armhuler muligvis ikke bare lugtede, men også var grimme. Som der så rammende stod i Slate: »Doves marketingteknik med indflydelse-via-skamfuldhed har rødder i reklameteknikker, der var populære i 1920’erne: a) indkreds et problem, måske et, forbrugerne ikke engang vidste, de havde, b) forstærk nervøsiteten for problemet, c) sælg løsningen på det.« Som eksempler på de mange »fremtidige frygtede jeger«, der traditionelt er blevet plantet af marketingfolk, nævner artiklen »dårlig ånde«, »svedlugt« og »de mange problemer på nederste etage«.25