da
Books
Frederik Stjernfelt,Jacob Mchangama

MEN

Lige siden Muhammedkrisen i 2006 har ytringsfriheden været det store debatemne både i Danmark — og der er ingen grund til at tro, det vil ændre sig foreløbig.

MEN — ytringsfrihedens historie i Danmark er et stykke enestående eksempelhistorie, hvor man for første gang samlet kan læse om den til alle tider hårde kamp for den frie debat. Fra den Luthersk ortodoksis undertrykkelse af papister, kryptocalvinister og pietister. Og til trykkefrihedskampene der fører frem til grundloven i 1849. Men også den nyere historie er beskrevet. Forsøgene på at gøre arbejder— og bondebevægelsen tavse, og de mange diskussioner om blasfemi— og racismeparagraffen, er samlet i dette storværk. Vi hører om den nationale sikkerhed kontra ytringsfrihed, og bliver grundigt indført i Muhammed-krisen, og de efterveer som vi i dag stadig er påvirkede af.

Alt dette er beskrevet i et storværk, skrevet af to af største kapaciteter på området, som i bogens afsluttende del, kortlægger de aktuelle fronter i den standende konflikt om ytringsfriheden. Et uomgængeligt værk for den politiske interesserede læser, som uden tvivl vil vække debat i offentligheden.
1,396 printed pages
Original publication
2016
Publication year
2016
Publisher
Gyldendal
Have you already read it? How did you like it?
👍👎

Quotes

  • Anne-mette Hauge Almindehas quoted5 years ago
    Opsummerende kan man sige om lutheranismens indførelse i det første århundrede efter Christian III og Palladius’ indsats midt i 1500-tallet, at der ingen som helst åndsfrihed er i den konsekvente måde, den ny tro, kirke- og statsordning gennemtvinges.
  • Anne-mette Hauge Almindehas quoted5 years ago
    Denne rolle skulle universitetet spille helt frem til 1770, og i talrige tilfælde indtager universitetet en centralrolle i straffesager mod folk, hvis ytringer overskred de skiftende, ofte snævre grænser.
  • Anne-mette Hauge Almindehas quoted5 years ago
    Hvor idealet for moderne universiteter er akademisk frihed, der til hver en tid skal stå over politiske, religiøse og økonomiske hensyn, blev Københavns Universitet med Kirkeordinansen til en censurinstitution, der fik til opgave at sikre, at intet blev trykt eller udgivet, som stred mod den rene lære.25 De to pinagtige emner, universitetscensuren især skulle holde øje med, var teologi og politik.

On the bookshelves

fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)