, uden nogen til at fortælle jer, hvad I skal gøre. Er det sandt, at I ikke får rationeringskort, at I selv skal finde mad? Er det sandt, at I pukler uden noget højere formål end penge? Hvad er Californien, det sted, du kommer fra? Jeg har aldrig set et billede af det. Hvad spilles der i de amerikanske højttalere, hvornår har I spærretid, hvad undervises der i på jeres børneopdragelseskollektiver? Hvor går en kvinde hen med sine børn søndag eftermiddag, og hvis en kvinde mister sin mand, hvordan ved hun så, at myndighederne tildeler hende en god erstatning? Hvem kan hun indynde sig hos for at sikre, at hendes børn får den bedste leder i Ungdomstroppen?”
Her gik det op for Sun Moon, at hun havde grebet fat om ropigens håndled, og at hendes spørgsmål var blevet til forlangender rettet mod ropigens vidtåbne øjne. “Hvordan fungerer et samfund uden en faderlig leder?” spurgte Sun Moon indtrængende. “Hvordan kan en borger vide, hvad der er bedst, uden en velgørende hånd