Hun ser på mig, som om jeg skal bekræfte det, hun siger.
„Hvor vil du hen med det?“ spørger jeg.
„Ingen steder. Men den viden, jeg har om dine udfordringer, gør, at jeg kan forstå, hvorfor du siger det, du siger. Du er ikke rask.“
Hendes ord får mine kinder til at blusse. Jeg trækker en hånd hen langs bordkanten. Bevægelsen beroliger mig. Jeg har prøvet det her før. Hun forsøger at lægge det hele over på mig. Som hun altid har gjort. Heldigvis er den snurrende