om at vise sig sine Forældres Livslys. Det gjorde Døden ogsaa: Faderens Lys var langt endnu, men af Moderens Lys var der kun meget lidt tilbage. Da bad Hans saa bønligt, om han ikke maatte bytte de to Lys om, og det fik han ogsaa Lov til.
„Men hvor er mit Lys?“ spurgte Hans. — „Det brænder deroppe,“ sagde Døden, og saa pegede han det ud for Hans. Det var et stort og stadseligt Lys, et af de allerkønneste, der var, saa det var Hans velf