Jeg havde beundret beboerne i huset for deres perfekte ydre – deres ynde, skønhed og sarte hud, men hvor rædselsvækkende var det ikke for mig, da jeg så mig selv i en klar dam! Til at begynde med for jeg tilbage, ude af stand til at tro på, at det vitterlig var mig, der blev gengivet i spejlbilledet, og da jeg endelig blev overbevist om, at jeg virkelig var det uhyre, jeg er, blev jeg opfyldt af de bitreste følelser af modløshed og skuffelse. Ak! Jeg kendte endnu ikke til fulde de skæbnesvangre virkninger af denne ulykkelige vanskabthed.