Eremitkrebsene

Han satte sig op i sengen, stirrede ind i mørket.

Han tænkte med gru på den dag han havde slæbt sig baglæns op ad trappen og havde trukket sig på armene ind på sit soveværelse for at få fat i kontanterne.

Han kiggede ud ad gluggen igen.

Men gulvene er da fine.

– Jeg tager en tur til byen, du er nok færdig når jeg kommer tilbage.

– Fader vor, Du som er i himlen. Helliget vorde Dit navn. Komme Dit rige. Ske Din vilje, som i himlen således også på Jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse, men frels os fra det onde. Thi Dit er riget og magten og æren i evighed. Amen.
– Amen, hviskede de.
Han he

Det her ville han ikke.

I pauserummet var der tomt, alle tre konsultationsværelser var i brug.

Margido holdt kammen under hanen og trak den gennem håret før han glattede efter med en hånd.

– Jeg er mere bekymret for dem på gården.