Slaget i labyrinten

Det var lige den slags fantastiske nyheder, jeg gerne ville høre på min fødselsdag, men Poseidon klappede mig på ryggen, som om alt var i den skønneste orden.

Det føltes godt at få et ordentligt måltid mad i Halvblodslejren.

var den største militære operation, jeg havde set i Halvblodslejren. Alle var samlet ved lysningen iført fuld krigsudrustning, men denne gang var det ikke for at spille flagerobring. Hefaistos-hytten

Den forsvundne gud taler

Jeg gik hen til vinduet. Udsigten var fantastisk. Jeg genkendte Rocky Mountains i det fjerne. Vi var højt oppe i forbjergene, mindst tre hundrede meter, og nedenfor lå der en dal, fyldt med røde plateauer og kampesten og klippespir, der lå hulter til bulter. Det så ud, som om et kæmpestort barn havde været i gang med at bygge en legetøjsby med klodser på størrelse med skyskrabere og derefter havde besluttet sig for at vælte den.

Porten åbnede sig igen, og den her gang kom en ung kriger ud. Han var lidt ældre end mig, omkring seksten år. Han havde skinnende, sort hår og en klap for venstre øje. Han var tynd og senet, så den græske rustning hang løst på ham. Han stak sit sværd ned i jorde

“Far!” sagde Aelia igen. Så fik hun samlet sig og ændrede sin stemme til en pænere tone. “Lad … lad os i det mindste traktere vores gæst først. Efter sin lange rejse bør han da få et varmt bad, rent tøj og et ordentligt måltid. Det vil være mig en ære selv at gøre badet klar.”

Hefaistos rejste sig. “Farvel, knægt. Du gjorde det godt med at udslette telkhinerne. Det vil jeg aldrig glemme dig for.”

Det lød meget endegyldigt, det farvel. Så brød han ud i en søjle af flammer, og ilden bevægede sig hen over vandet og tilbage til verden udenfor.

Bare sæt den bagved,” beordrede en ny stemme fra den anden ende af rummet. “Så, ynglinge, koncentrer jer om filmen. Der bliver tid til spørgsmål bagefter.”

Grover lukkede sine øjne. “Den bedste gededreng,” mumlede han mismodigt.