De centrale færdigheder, der skal beherskes under denne transition, omfatter udvælgelse af personer, der skal foretage den første passage, uddelegering af daglige og strategiske ledelsesopgaver til dem, evaluering af deres fremskridt som ledere og coaching af dem. Det er også her, hvor lederne skal begynde at tænke ud over deres funktion og beskæftige sig med strategiske problemstillinger til gavn for organisationen som helhed.
Det er alt sammen vanskeligt, hvis en given leder i denne overgangsfase stadig prioriterer individuelle bidrag og funktionsbaseret arbejde højere end det ledelsesmæssige arbejde. Man ser alt for ofte folk blive forfremmet til at være leder af ledere og have sprunget den første transition over; de er blevet forfremmet til ledere af medarbejdere uden at justere deres færdigheder, tidsanvendelse eller arbejdsværdier. Det har medført, at de danner flaskehalse i ledelsespipelinen, fordi de gør lederne ansvarlige for det tekniske arbejde snarere end det ledelsesmæssige arbejde. Eftersom de selv har sprunget den første passage over og stadig værdsætter individuelle bidrag højere end ledelsesmæssige bidrag, forgifter de brønden for god ledelse. De er med til at opretholde og endda indpode de forkerte arbejdsværdier i de personer, som rapporterer til dem. De vælger dygtige teknikere til ledere af medarbejdere i stedet for ægte potentielle ledere; de er ude af stand til at skelne mellem dem, som kan gøre ting, og dem, som kan lede.
Ledere skal ved den anden passage kunne identificere værdibaseret modstand mod ledelsesarbejdet – en almindelig reaktion blandt ledere af medarbejdere. De skal erkende, at den softwaredesigner, som hellere vil designe software end være leder af andre medarbejdere, ikke skal forfremmes til ledelsesmæssigt arbejde. Uanset hvor genial vedkommende er til softwaredesign, vil han blive en flaskehals i ledelsespipelinen, hvis han ikke føler nogen jobtilfredsstillelse ved at være daglig og strategisk leder for andre. Faktisk er et af de svære ansvarsområder for ledere af ledere at genindsætte folk i deres rolle som individuelle bidragydere, hvis de som ledere af medarbejdere ikke ændrer deres adfærdsmønster og arbejdsværdier.
Coaching er også afgørende på dette niveau, fordi ledere af medarbejdere ofte ikke modtager nogen formel uddannelse i at være ledere; de er afhængige af, at deres chefer skal vejlede dem i de konkrete situationer. Coaching kræver tid – de skal gentagne gange gennemgå hele cyklussen med vejledning-præstation-feedback sammen med deres medarbejdere, indtil deres erfaringer har bundfældet sig – og ikke alle ledere er villige til at anvende deres tid på den måde. I mange organisationer belønner man ikke evnen til at coache (ligesom en manglende