Jeg gad ikke åbne øjnene og jeg gad ikke stå op, jeg havde en dum dag foran mig. Svesken og alt det med Tina og to eller tre lange forelæsninger, jeg sikkert ville have svært ved at følge med i. Det lignede en klar fejl at jeg var endt på den her skole, men det var osse kun på grund af Topper, at jeg havde søgt ind. Topper var klog. Han var en rigtig gulddreng og han skulle selvfølgelig herover og gå på Sydinstituttet og tage en biograd af en eller anden art, og jeg anede ikke hvad jeg ville, og så gjorde jeg bare det samme som ham. Jeg havde lige akkurat karakterer til at slæbe mig indenfor, og alle var sådan lidt overraskede over at jeg ville det, men jeg kunne se på Topper at han var glad for at vi skulle gøre os færdige samme sted, og så var resten lige meget.
Han kom ind i værelset og jeg begyndte allerede at smile, bare over den måde han klaskede med fødderne på. Jeg holdt øjnene lukkede.
– Aha!
– Topper, rolig nu …
– Sese, sagde han og jeg kunne mærke at han stod lige ved siden af min seng og gloede på mig. – Man tror givetvis at det nye Europa bygger sig selv, hvis bare man holder sengen og lader stå til. Man tror givetvis at japserne og koreanerne her i det enogtyvende århundrede ligger og snasker rundt på den lade side i deres dundyner, det er vel det man tror?
– Topper, sagde jeg og åbnede det ene øje. Han havde svøbt et håndklæde om sig og holdt begge hænder på ryggen. Selv når hans hår var vådt strittede det lige op i luften. – Hvis du rør mig får du tæsk.
– Korporlige trusler fra morgenstunden, nuvel lad os kommunikere med volden i det eneste sprog den er i stand til at forstå …