De gale

t.

Sådan mødte vi hinanden.

Vi var fjorten og b

Er der stadigvæk nogen der tør voldtage dig? spurgte Topper.

Han ligger sikkert og knepper en tankvogn.

– Kom, min pige.
Popsy gik nærmere. Hun tog op under tylsskørtet, som om hun ville tage sine trusser af, men i samme bevægelse hentede hun en tynd kniv frem under skørterne, trampede Kongen i skridtet med sin ene støvle og stod i samme sekund bag ham med et godt greb i hans hår. Hun holdt kniven helt op til det bløde punkt hvor hans underkæbe blev til hals.

Jeg gad ikke åbne øjnene og jeg gad ikke stå op, jeg havde en dum dag foran mig. Svesken og alt det med Tina og to eller tre lange forelæsninger, jeg sikkert ville have svært ved at følge med i. Det lignede en klar fejl at jeg var endt på den her skole, men det var osse kun på grund af Topper, at jeg havde søgt ind. Topper var klog. Han var en rigtig gulddreng og han skulle selvfølgelig herover og gå på Sydinstituttet og tage en biograd af en eller anden art, og jeg anede ikke hvad jeg ville, og så gjorde jeg bare det samme som ham. Jeg havde lige akkurat karakterer til at slæbe mig indenfor, og alle var sådan lidt overraskede over at jeg ville det, men jeg kunne se på Topper at han var glad for at vi skulle gøre os færdige samme sted, og så var resten lige meget.
Han kom ind i værelset og jeg begyndte allerede at smile, bare over den måde han klaskede med fødderne på. Jeg holdt øjnene lukkede.
– Aha!
– Topper, rolig nu …
– Sese, sagde han og jeg kunne mærke at han stod lige ved siden af min seng og gloede på mig. – Man tror givetvis at det nye Europa bygger sig selv, hvis bare man holder sengen og lader stå til. Man tror givetvis at japserne og koreanerne her i det enogtyvende århundrede ligger og snasker rundt på den lade side i deres dundyner, det er vel det man tror?
– Topper, sagde jeg og åbnede det ene øje. Han havde svøbt et håndklæde om sig og holdt begge hænder på ryggen. Selv når hans hår var vådt strittede det lige op i luften. – Hvis du rør mig får du tæsk.
– Korporlige trusler fra morgenstunden, nuvel lad os kommunikere med volden i det eneste sprog den er i stand til at forstå …

1
Jeg vil aldrig glemme dengang jeg mødte Topper. Vi var blevet koblet i et eller andet sproglab til en engelsk niveautest, hvor vi skulle dele kabine og skiftes til at stille spørgsmål og svare. Jeg hilste på ham og sagde at jeg hed Steff.

– Mine forældre har lige kørt sig ihjel i Californien, sagde han

Jeg vil aldrig glemme dengang jeg mødte Topper. Vi var blevet koblet i et eller andet sproglab til en engelsk niveautest, hvor vi skulle dele kabine og skiftes til at stille spørgsmål og svare. Jeg hilste på ham og sagde at jeg hed Steff.

– Mine forældre har lige kørt sig ihjel i Californien, sagde han

Jeg vil aldrig glemme dengang jeg mødte Topper. Vi var blevet koblet i et eller andet sproglab til en engelsk niveautest, hvor vi skulle dele kabine og skiftes til at stille spørgsmål og svare. Jeg hilste på ham og sagde at jeg hed Steff.

– Mine forældre har lige kørt sig ihjel i Californien, sagde

Han var ikke fuld, sagde Topper. Vi sad overfor hinanden på hver vores seng. – Det tror jeg i hvert fald ikke på.

– Det var han heller ikke …

Jeg rejste mig og tastede nummeret hjem til, men den blev ved med at melde stand by.

– Se lige efter på TV, sagde Topper.

Der var mere klassisk musik. Nogen nye violinister filede løs på alle statskanalerne. Både de private og alle de udenlandske var helt døde nu.

– Hvis de har lukket af for CNN, så er der virkelig noget galt, sagde Topper. – Nu begynder jeg altså at blive …

Han gjorde ikke sin sætning færdig. Jeg prøvede at kalde hjem flere gange, men det blev ikke til mere end stand by.

– Hvad tror du? spurgte Topper. – Jeg kommer lige til at tænke på ham svenskeren og på det Suzett fortalte om Feigenberg og din kyllingekok, og så det din far sagde …

– Jeg aner det ikke, sagde jeg og satte mig ned igen. Jeg aner ingenting …

Der var uro på skolen hele aftenen. Det var som om kantinen var en stor gryde, der var ved at koge over, og lige så snart vi havde slugt ma

Jeg vil aldrig glemme dengang jeg mødte Topper. Vi var blevet koblet i et eller andet sproglab til en engelsk niveautest, hvor vi skulle dele kabine og skiftes til at stille spørgsmål og svare. Jeg hilste på ham og sagde at jeg hed Steff.
– Mine forældre har lige kørt sig ihjel i Californien, sagde han og så brød han helt sammen. Pludselig stod jeg med den der tynde fyr i armene og han tudede og rystede over det hele og jeg anede ikke hvad jeg skulle sige, jeg anede ikke engang hvad han hed, jeg holdt ham bare til det var slut.
Sådan mødte vi hinanden.
Vi var fjorten og bagefter blev vi venner. Han skulle bo hos en eller anden onkel han dårlig nok kendte, men jeg begyndte at tage ham med hjem til Helsingør når vi var færdi