Michael er altid irriterende, Han larmer og slås med de andre i klassen, laver stunts og forstyrrer undervisningen. Engang imellem, når det hele bliver for meget, kravler han ned i en kasse, han har stående i et hjørne. Så en dag kommer der en ny dreng i klassen. Han er lige så vild som Michael, så han får også en kasse. Og så vil de andre børn i klassen alle sammen have en kasse. Læreren bliver sur, skælder Michael ud, og Michael kommer op at slås – igen. Til sidst må den nye dreng ikke længere lege med Michael, der føler sig meget alene – lige indtil han opfinder sin egen ven, der passer helt til ham …
En bog om en dreng med ADHD og om de problemer, det medfører for både ham og de andre børn.