Det, der slår mig ved de personer, der har vendt det værdiløse arbejde ryggen, er, at mange af dem udtrykker en særlig personlighed (hvilket jeg vender tilbage til). De lever meget dårligt med uærlighed, og de har svært ved at lade være med at sige, hvad de mener. Det burde være karaktertræk, som alle organisationer burde efterspørge, men min erfaring er, at det ikke altid er tilfældet. Denne type medarbejdere opfattes ofte som kværulanter, som besværlige, og de bliver ofte beskyldt for ikke at have den rigtige indstilling til tingene – det rigtige mindset. Men det er kendetegnende for disse mennesker, at de netop har modet til at betjene sig af deres egen fornuft, og at de har en stærk samvittighed over for arbejdet, der tvinger dem til at råbe op.
Desværre trives de dårligt i en bestemt type kultur, der i det følgende bliver den første „mangelkultur“, jeg vil forsøge at afdække – den kultur, hvor der mangler ærlighed.
Skal huskes