Man kan naturligvis spørge om den syge er stillet så frit, at han eller hun kan vælge mellem bitre og hadefulde tanker på den ene side og „gode milde, velgørende og beroligende tanker“ på den anden side. Er det sygdommen der bestemmer holdningen eller holdningen der fremkalder sygdommen?
Jeg kan ikke nægte, at jeg har kendt mange mennesker hvis daglige bitterhed, følelse af forfordelthed, had til de nærmeste, slog indefter og ødelagde livet for både dem selv og omgivelserne. Men jeg ved ikke om man kan fylde et sind med gode tanker, når det er fyldt med onde og hadske. Det er nok lettere sagt end gjort, at en god glæde burde vare et helt liv og en ærgelse højst tyve minutter, da den ellers bliver til en ny ærgelse over den tid der gik til spilde med tom ærgelse. Kierkegaard taler dog ikke her som terapeut og „vær-positiv”-trøster, men som opbyggelig forfatter