Men sådanne selvbeskrivende test giver efter vores opfattelse ikke mening fordi ens egne handlinger og tolkninger ofte ikke er bevidste som kultur for en selv, men sagtens kan være fuld af blinde pletter. Man kan for eksempel være i en situation hvor man ikke er opmærksom på alle de kulturelle forskelle der er mellem deltagerne, og hvis man ikke får en direkte respons, så vil man gå derfra i den tro at ens optræden var passende, mens andre deltageres konklusion var at man handlede respektløst eller på anden måde upassende. Det er svært at se sig selv udefra. Man ser omgivelserne gennem sine kulturelle briller, og derfor kan man ikke seriøst vurdere graden af sin egen kulturelle intelligens.
I vores forståelse af kultur og kulturel intelligens giver det mening at vurdere graden af kulturel intelligens gennem dialoger og processer med andre deltagere, og dette vil samtidig udvikle kulturel intelligens hos deltagerne. Dette vender vi tilbage til i bogens sidste kapitel, men først skal vi se nærmere på hvad kultur er, hvilken betydning den har, og hvorfor det ikke er ligegyldigt hvilken kulturforståelse man bruger.
Man kan ikke selv vurdere sim KI